Peter larsen, Peters Is

Peters is produceres i et lille landsbymejeri, der er ombygget til isproduktion og udstyret med moderne maskiner.

Til produktionen anvendes frisk fløde der under opvarmning til pasteuriseringstemperatur blandes med de øvrige ingredienser til en såkaldt iscrememix, der homogeniseres og pasteuriseres inden den atter afkøles og henstår til modning. Ved modningen får de forskellige indholdsstoffer tid til at komme i indbyrdes balance og smagen udvikler sig og hertil skal der bruges lidt længere tid da råvarerne er naturlige og økologiske og ikke syntetiske fremstillede.

Ved selve iscremefremstillingen blandes iscrememixen med luft, og i frysemaskinen piskes blandingen til et skum, der derefter fryser fast på en meget kold overflade inden det skrabes af, blandes og i løbet af mindre end eet minut kommer ud nærmest som soft-ice.

De håndskårne kager, frugten og chokoladen kan nu røres ind i isen, der, stadig blød som soft-ice, fyldes i bægre.

Peters Is. Iv¾rks¾tter Peter Larsens hŒndlavede vanille is er blevet kŒret til Danmarks bedste af magasinet Smag & Behag. Ud over varianten med vanille laver han ogsŒ varianter med henholdsvis dr¿mmekage, n¿ddevafler og blŒb¾rt¾rte.

De fyldte bægre kommer derefter i et såkaldt hærderum ved en temperatur lavere end i en dybfryser og her fryser de hårde. Herefter er isen klar til at blive distribueret og solgt.

Det økologiske bagværk, der røres in i isen, leveres af økologiske håndværksbagerier og pga. kagernes forskellighed findeles de ved håndkraft.